Træning med Basco

Formålet med træningen af Basco var, at mine gåture med ham skulle blive langt bedre, idet han skulle lære at gå pænt i snor.

Første gang vi mødtes, talte vi en del om, hvordan det hidtil havde været, og hvordan jeg godt kunne tænke mig, at det blev fremover.

Jeg blev hurtigt opmærksom på, at jeg har/havde en meget stresset hund, og at de fleste af mine aktiviteter med ham (kaste bold) rent faktisk øgede hans stressniveau.

Derfor var det vigtigt for mig at finde nogle lege/aktiviteter, hvor jeg relativt hurtigt kunne få hans stressniveau sænket, så vi kunne komme godt i gang med selve træningen.

Desuden er jeg blevet opmærksom på, at Basco har brug for et sted i hjemmet (hundekurven), som er hans.

Sluttelig har vi også indført legetøj indendørs (der ikke er bolde), som han nu gladelig kommer med, når han har lyst til at lege.

Med hensyn til selve træningsforløbet har vi mødtes tre gange, hvor vi øvede “kontakt”, “ja/nej-øvelser” og “gå pænt i snor”.

Min oplevelse af kontaktøvelser har været meget positiv, og jeg synes, vi har fået godt fat i, hvad det går ud på.

“Ja/nej-øvelserne” har vi haft lidt sværere ved, idet de samtidig kræver, at Basco går pænt i snor, hvilket jo egentlig var hovedproblemet, men der er ingen tvivl om, at Basco efterhånden har lært, hvad ordene betyder.

Den sidste øvelse med at gå pænt i snor fungerede i første omgang ikke rigtig for os, men da vi fik justeret lidt på udførelsen af øvelsen, gik det faktisk rigtig fint.

Alt i alt har jeg været rigtig glad for forløbet, og noget af det vigtigste jeg har lært omkring mig er, hvor vigtigt der er, hvordan jeg aktiverer ham. Desuden er jeg blevet meget mere opmærksom på mit kropssprog, og at mine signaler/kommandoer skal være meget tydelige og enkle.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *