Træning

Med den rigtige træning – helst så tidligt som muligt – vil man kunne undgå mange af de desværre alt for mange årlige aflivninger i Danmark. De er jo sjældent hundenes fejl, så træningen går to veje, så både menneske og hund lærer noget virkelig godt og brugbart.

Med positiv forstærkning af ønsket adfærd og indlæring i korte intervaller dannes grundlaget for et givtigt og positivt forhold mellem hund og ejer – og andre hunde – der varer hundens hele liv, såfremt der fortsat arbejdes med den i samme spor.

Privatundervisning

Jeg underviser hvalpe, unghunde og ældre hunde, hvor jeg tager hensyn til den enkelte hunds raceegenskaber og træningserfaring. Målet er at etablere et godt samarbejde mellem ejer og hund. Er du utryg ved hunde generelt eller har du et barn som er bange eller utryg ved hunde, så hjælper jeg gerne i denne situation. Gennem øvelser og tillid skaber vi sammen en god energi og en positiv oplevelse. Ring og hør mere.

Betaling for privatundervisning
Betaling for undervisningen sker enten via mobilepay eller kontant efter undervisningstimen. Ved aflysning samme dag betaler man fuld pris 750 kr., da tiden ellers kunne være gået til en anden. NB: Pga COVID-19 kører jeg ikke ud.

Privatundervisning i Coronatiden

– for enkeltpersoner el. for max. 3 deltagere
Hundedamen tilbyder både privatundervisning for enkeltpersoner, men også for en lille gruppe på max. 3 deltagere. Vi skal holde minimum 2 meters afstand og såfremt man ønsker, at jeg skal vise en øvelse med sin hund, skal hunde have en lang line på. Man skal selv medbringe de ting. som vi skal bruge i undervisningen.

✔️Tid: Undervisningen varer 1 time
✔️Sted: Holmesvinget 9, Herlev
✔️Medbring: En lang line, vand, vandskål og godbidder
(Alt efter aldersgruppe medbringes der nogle andre ting, som jeg skriver i en mail inden undervisningen).

✔️Pris:

1 deltager: 750 kr.
2 deltagere: 550 kr. pr. deltager
3 deltagere: 450 kr. pr. deltager
✔️Tilmelding via sms 26 79 62 04 eller skriv til mig på mail HER
Hundetræning af hundetræner Christin Pfeiffer