Online hundetræning
Jeg tilbyder online hundetræning via Zoom.
Er online hundetræning til dig og din hund?
Har du en travl hverdag og kan ikke nå at deltage på et hundetræningshold, så er virtuel hundetræning måske noget for din hund og dig? Det tager kun et par klik og så er I forbundet med Hundedamen via Zoom fra den lokation, der passer jer – i haven, gården, parken eller fra sommerhuset. Hundedamen tilbyder online undervisning indenfor alle kategorier af hundetræning og giver effektive tips, gode råd og vejledning, som kan være til glæde for både din hund og hele familien.
Hvad er Zoom?
Zoom bruges til online møder i videoformat. Kender du Temas, Skype eller Facetime, er Zoom præcis det sammen. Det kan bruges på computeren, tablets samt smartphone og er gratis at bruge uden bindinger. Du tilgår mødet til hundetræning gennem det link du har modtaget i en mail fra Hundedamen, som du klikker på. Du er nu til online hundetræning med Hundedamen!
Hundedamen – nu på Zoom – og det virker!
Hundedamen underviser nu via Zoom, som er en let måde at mødes på online. Undervisningsforløbene gælder fra hvalpehold til teenagerhold og du kan se frem til at lære mere om positiv indlæring, kontaktøvelser, sit – og dækøvelser, indkald, gå-pænt-i-snor og meget mere. Der vil være tid til at stille spørgsmål undervejs. En par tidligere holddeltagere udtaler sig her om undervisningen: “Jeg har været til online undervisning hos Hundedamen med min lille hvalp Cookie og det fungerede over alt forventning. Vi fik fine instruktioner over zoom og fik individuelle tips og feedback på hvordan vores hund klarede øvelserne. Det var også hyggeligt og lærerigt at “mødes” med andre hvalpeejere og høre om deres udfordringer og succeser. Det er helt klart noget jeg kan anbefale”. “Jeg har deltaget på online hvalpehold hos Hundedamen og på trods af, at jeg var lidt skeptisk på online konceptet, må jeg sige at det har været lærerigt og med stort udbytte. Hundedamen er en god og inspirerende formidler og har blik for alle på holdet selvom det er online. Har fået konkrete øvelser og redskaber som vi kan træne med vores 11 uger gamle hvalp. Vi har fået online rådgivning af hundedamen i forbindelse med at vores familie er udvidet med en Shetland Sheepdog hvalp. Vi oplever at Hundedamen har givet rigtig god sparring i forhold til de spørgsmål og udfordringer der også følger med en lille ny hvalp. Hun har givet os konkrete forslag som vi har afprøvet – og faktisk med super god succes for både os og vores hvalp”.
“Min border collie-hvalp Pablo og jeg har gået til online hundetræning hos hundedamen.dk de seneste måneder. Til at starte med opfattede jeg online undervisning som den næstbedste løsning. Vi havde brug for træning af vores hvalp for at komme godt i gang med det at være hundeejere, og pga. corona-nedlukningen var det ikke muligt at træne på hundedamens træningsbane. At indfange en hvalp og lave øvelser med den foran en computer er ikke helt nemt. Men det kan godt lade sig gøre. Christin er god til at vise øvelserne på skærmen, og hun er rigtig god til at have øje for hvordan de små hunde og deres ejere klarer øvelserne. Christin giver individuel feedback og fokuspunkter, der skal trænes efterfølgende, og hun sikrer, at vi forstår formålet med de forskellige øvelser. En klar fordel ved online-undervisning er den ro, der er til at snakke om de udfordringer, vi hver især møder. Det kan være i forhold til søvn, være alene hjemme, måltider, god aktivering vs. aktivering, der stresser, socialisering, gå pænt i snor, angst for nye ting… Det er meget lettere at tage de gode råd ind, når man er på hjemmebane og ikke skal forholde sig til om ens hund laver ballade på træningsbanen. Christin har et utroligt godt blik for både hunde og ejere. Hendes faglige værktøjskasse virker uudtømmelig og er fuld at gode og brugbare råd til enhver situation og udfordring, man bliver mødt med, når man er hundeejer. Man er slet ikke i tvivl om, at Christin elsker hunde og brænder for at hjælpe dem og deres ejere. Og hun er dygtig til det! Jeg glæder mig til at gå til “rigtig” hundetræning med Pablo, men jeg ville ikke undvære online-træningen. Den kan noget andet”.