Ingen tvivl – Smali er den dejligste hund i verden!
Men han er også en hund, som gerne vil bestemme og passe på sin ”flok” og det i sådan en grad at det, at det, hvis det ikke bliver styret, kan være en fare for både ham selv og også de mennesker og dyr, som er omkring ham.
Da vi startede hos Christin, kom vi med en 11 uger gammel hvalp, som uden tvivl var gudeskøn og som charmerede alle, og godt for det, ellers tror jeg, vi havde kastet håndklædet i ringen og givet op. For han var samtidig en meget usikker hund, som ville beskytte og bestemme. Det kom til udtryk ved, at han gøede af ALT: Han gøede når folk klappede i hænderne, han gøede når bladende på træerne raslede, gøede når kalvene kiggede på ham og når hestene gik forbi. Indenfor gøede han når vi fandt støvsugerne frem, det så intenst at han var på grænsen til at være aggressiv.
Christin kom og besøgte os på gården, hvor vi viste hende de omgivelser og den hverdag frem, som er Smali’s. Christin påpegede de områder, hvor vi særligt skulle lave en indsats og viste os en masse øvelser, som kunne hjælpe os og ham. Eksempelvis hvor Smali skulle være, når vi lukkede heste ud eller hvordan vi skulle håndtere ham og give ham tryghed, når støvsugeren blev tændt. Samtidig startede vi på Christins hvalpehold, hvor vi dels lærte simple basale styringsøvelser, dels at kunne koncentrere sig mens der er andre interessante hunde omkring en.
Forløbet har helt igennem været fantastisk. Vi har nu en hund, som stadig skal ledes, men som kan ligge på ridebanen, mens vores datter galoperer forbi uden at fare i benene på hesten, en hund som pænt sidder på den anden side af hegnet, når hestene lukkes ud uden at gø, en hund som kan støvsuge, med andre ord, en glad og tilfreds hund som ved, hvem der bestemmer og hvad dens rolle er.
Jeg ønsker ikke at tegne et glansbillede. Det har været en hård rejse at komme til dette og rejsen er ikke endt endnu. Jeg har skullet lære at være bestemt og konsekvent og til tider have en meget dyb stemme. Det har krævet vedvarende træning. Da Smali ikke er særlig madinteresseret var det særligt i starten en udfordring da godbider (om det var pølsestykker, hundeguffere, kammerjunker) ikke har hans interesser. Til gengæld er han meget modtagelig for ros og klap. Smali kan stadig få ”tilbagefald” men det bliver heldigvis mindre og mindre. Vi går stadig til hundetræning hos Christin og det vil vi blive ved med. Jeg kan kun anbefale Christins træning – go for it!
Eva
